Når man lige har startet virksomhed kan det ret hurtigt blive relevant med ekstra finansiering for at vækste og tage livet som erhvervsdrivende til næste niveau. Der er flere forskellige måder at få virksomhedsfinansiering på for små virksomheder, og her ser vi nærmere på nogle af dem.
#1 Skyd flere opsparingskroner i virksomheden
Den første, nemmeste og mest realistiske muligheder for ekstra finansiering til din virksomhed, er selv at skyde flere penge i virksomheden. Der er flere gode grunde til at det er en god idé.
- Du har pengene på din erhvervskonto fra den ene dag til den anden.
- Det skaber minimalt administrativt arbejde.
- Du viser evt. fremtidige investorer at du tror på din virksomhed, da du selv er villig til at ofre din opsparing på den.
- Tror du på din virksomhed og ved at flere penge kan vækste den, så få du ikke et bedre afkast andre steder.
Det kan selvfølgelig sidde i den situation at alle dine penge allerede er investeret i virksomheden, og derfor er dette ikke en mulighed – eller måske har du bare ikke lyst til at risikere opsparingen.
#2 Vækstfondens mange muligheder
I Danmark har vi noget der hedder vækstfonden, som er med til at finansiere mange forskellige virksomheder på mange forskellige måder. De har blandt andet også hjulpet rigtig mange erhvervsdrivende gennem Corona-krisen.
Det er oplagt at søge mod vækstfonden og se hvilke muligheder du har for at ansøge om yderligere finansiering til din virksomhed herigennem. De investere mest i virksomheder der har potentialet til at skalere stort på sigt, men de kan også hjælpe dig med at finde kapital andre steder f.eks. hos en Business Angel som du kan læse mere om i næste punkt.
#3 Find en Business Angel
Hvad er en Business Angel? En Business Angel er en investor der ofte investere i små virksomheder som de første, og altså går tidligt med på rejsen. Der er større risiko ved at investere på denne måde, men gevinsten kan også være tilsvarende større.
En Business Angel kan være mange forskellige personer, men er ofte en der selv har drevet succesfuld virksomhed og nu har noget ekstra kapital at investere. Det kan dog også være et familiemedlem der har godt med penge fra en arvesag el. succesfulde investeringer. Der er altså mange måder at gribe det an på når man leder efter en Angel Investor til at være den første investor i virksomheden.
Det var blot 3 af mange mange forskellige former for virksomhedsfinansiering, og de tre veje til kapital kan igen gøres på forskellige måder, som du kan læse mere om her. I sidste ende er det op til dig selv hvilke finansieringsform der er bedst for din virksomhed, men jeg vil klart anbefale at starte med at søge mod egen bukselomme, hvis du tror på din virksomhedsidé.