Giv dine salgskonsulenter de bedste arbejdsvilkår

Kørende sælgere har været et udsat folkefærd i mange år. De mange timer i bilen med stillesiddende arbejde er hårdt for kroppen og det giver i mange tilfælde overvægt samt medfølgende livsstilssygdomme.

Derfor skal du sikre at dine salgskonsulenter har de bedste vilkår i deres arbejde.

Giv dem en ordentlig bil

Bilen er deres kontor. Du ofrer gerne penge på en speciel kontorstol og det samme skal gælde for dine sælgere. De skal have en bil som er komfortabel, med sæder der kan indstilles og de væsentligste arbejdsredskaber lige ved hånden.

Man kan også få små skriveborde, som kan være på det medfølgende passagersæde eller i midterkonsolen.

Et airconditionanlæg er også et must for de fleste sælgere, og sørg for at airconditonen bliver serviceret mindst hvert andet år, så de undgår dårlig luft og svamp i anlægget.

Tilbyd massage og anden wellness

Dine konsulenter sidder meget i bilen og ryggen bliver ikke styrket som på samme måde, når en håndværker kravler rundt på et tag.

Derfor kan du hjælpe dine sælgere til at holde længere og have færre sygedage ved at tilbyde dem rygøvelser, massage eller kropsterapi, så de jævnligt får arbejdet med ryggen og de mange andre muskler som måske ikke er normalt for dem at bruge.

Du kan også overveje om du vil indrette et lille motionscenter i virksomheden, hvor de en gang eller to om ugen kan gå ned og træne. Du kan tilbyde dem at hjælpe dem i gang med træningen – enten selv (hvis du har erfaringen) eller ved at hyre en personlig træner.

En ordentlig kost

Mange sælgere benytter sig alt for ofte af tankstationen lokkende tilbud om fastfood, chokoladebars og sodavand. Det er ikke godt – hverken for salgskonsulenter eller for os andre.

Men i modsætning til faggrupper, som rører sig meget (f.eks. tømrer, elektrikere, mekanikere og lignende) så bruger salgskonsulenter deres krop meget lidt. Og dermed forbrænder de heller ikke helt det samme antal kalorier, som en aktiv person gør.

To franske hotdogs og en halv liter cola er derfor ikke nærende mad for en sælger. Det gør ikke noget godt for kroppen.

De skal i stedet sørge for at spise nogle gode grøntsager, noget groft brød og lidt kød.

Dine sælgere har måske ikke mad med i deres løn, men du kan sagtens opfordre dem til at spise fornuftigt. Lav evt. et firmaarrangement, hvor I kan få en diætist ud og vise dem, hvor nemt det er at lave lækker mad. Lad dem selv deltage i tilberedningen af maden, så bliver det ofte lettere også at spise det fremfor hvis man bare får det serveret af en professionel.