
Der kan være mange grunde til, at man drømmer om at få en ny bank. Det kan være rådgivningen ikke er tilstrækkelig i den gamle, måske er lånene for dyre eller umulige at få, eller måske er der ikke tilstrækkeligt med hæveautomater i det område, du bor i. Vi har prøvet at samle nogle af de overvejelser, du kan gøre dig, inden du kaster dig ud i at skifte bank.
Få den rigtige rådgivning
Som livet ændrer sig, ændre behovene for hjælp i banken også. Når man bliver voksen og finder en partner eller skal til at stifte familie, kan man få behov for at låne til køb af bolig. Her er det vigtigt at man får den bedste rådgivning, så man kan føle sig tryg i processen.
Når man begynder at tjene penge, kan det være en god ide at investere. Nogle mennesker vælger at klare det selv, men mange vælger at gøre det gennem banken. Nogle banker har større erfaring med hjælp til investering, da det også er i deres interesse. Skift bank til en, der har den rette etik og bedste rådgivning, så dine penge er i den bedste varetægt.
Det er ikke kun rådgivningen, som betyder noget for dit valg af bank. Det er også renterne. Hvis du allerede er indehaver af lån, kan der være tusinde kroner at spare årligt, hvis du vælger at skifte til en med mere favorable renter.
Banken kræver også noget fra dig
Det er ikke kun dig, der har beslutningen om skift af bank. Du skal nemlig også vise overfor banken, at du vil være en attraktiv kunde for dem. Det handler om, om det vil være en god forretning for banken at have dig som kunde. Der findes flere forskellige parametre, som de vurderer dig på.
Som ungt mennesker har mange, som oftest, kun en lønkonto. Investeringer og lån er ikke lige så normalt. Det betyder at banken ikke tjener penge på at have dig som kunde, og derfor er man altså ikke lige så attraktiv. Dog er det ved skift af bank relevant at kigge på, hvad man i fremtiden kan tilbyde banken.
Hvis du er registreret i RKI som dårlig betaler, kan det også blive svært at overtale en bank om, at de skal tage dig som kunde. Det samme gælder, hvis du har gæld, som du ikke er så god til at betale af på. Få eventuelt styr på disse ting, inden du kaster dig ud i et skifte. Det vil gøre dig mere attraktiv.
Indhente tilbud fra forskellige banker
At banken også skal vurdere dig, betyder ikke at du skal gå på kompromis med kvaliteten. Når du skal skifte bank, er det smart at indhente tilbud fra flere forskellige banker. På den måde kan du får et overblik over, hvem der kan tilbyde dig mest. Du kan forhandle priser og vilkår i aftalen for at få de mest favorable vilkår. Skift bank alt efter hvem, der kan tilbyde dig mest.